tirsdag den 19. november 2013

Valgdag

Jeg kan forestille mig at det ikke kommer bag på så mange hvilken farve min stemme den har - den er RØD.
Brian og jeg har aftalt, at vi tager børnene med til stemmeboksene i Tinghallen i eftermiddag når Brian er kommet hjem fra job. Så nu håber jeg ikke køerne er for lange og at børnene er for trætte til at stille gode spørgsmål om hvad vi laver der og lytte til de forhåbentlig gode svar Brian og jeg kan komme med. 

Jeg sad igår aftes og fandt frem til hvilke to kandidater der skal have min stemme. Begge stemmer går til to unge mandlige SF'ere. Michael Holm bor i sydbyen her i Viborg og jeg kan godt lide tanken om at det er lokalt og ungt og med hjertet på rette sted - han får min stemme til kommunalvalget. Jakob Isøe Klærke er medicinstuderende og genopstiller til regionsrådet.

Og når krydset er sat så er det jo bare at håbe på at de kommer ind og kan gøre mig glad. 




søndag den 17. november 2013

syge børn

Vi er så uheldige at have tre syge børn herhjemme.

Maja har været hjemme og sløj siden onsdag. Hun er ramt af feber  og snot - det man vist kalder for influenza.
Mille er desværre blevet smittet med "kast-op" syge. Fredag kastede hun op tre gange og legede ellers fint. Lørdag var hun i svømmehal med kusine Anna Matilde og ellers mest bare til sofa-hygge. Lørdag aften, efter hun var faldet i søvn vågnede hun og havde ondt overalt som hun selv beskrev det, men mest i øret og halsen, så sov i stuen med mig efter at have fået lidt panodil og to godnathistorier. Idag søndag har hun været nogenlunde frisk men ville gerne i seng kl 18 og faldt i søvn med det samme.
Malte har feber og hoster og snotter og har øjenbetændelse (eller det tror jeg temmelig sikkert det er). Han er heldigvis god til at sove når han er syg, men vil helst bare være i fred og putte under dynen. Her til aften har han for første gang i et års tid fået hans "puster" med astmamedicin. Det hjalp lidt og nu er det ham der ligger på sengen i stuen og sover.

I bonus til de syge børn skal det så lige nævnes at Brian og Farmor kastede op fredag aften og var sløje hele lørdagen. Jeg selv er næsten gået fri, jeg er kun snottet og træt.

Så planen er nu, at jeg skal have fat i doktormanden imorgen tidlig så Malte kan få lyttet på lungerne og ungerne kan få lidt chloramphenicol til øjnene og ellers skal vi bare have endnu en sygedag hjemme.