tirsdag den 27. september 2011

erhvervsøkonomi - det svære valg

Tja, man har jo en plan indtil man laver den om, eller laver en ny.

Jeg er jo tilmeldt det her erhversøkonomi som 6-ugers-selvvalgt kursus, og manner hvor det trækker tænder ud. Egentlig var planen at jeg skulle nå at læse det på 4 uger istedet for 6 uger, da jeg jo har fået job. Men men, det har jeg ikke nået. Så har den ene været syg også har den anden været syg... Og det var lige ved at stige mig over hovedet.
Men heldigvis, var der mulighed for, at de kunne flytte mig fra fuldtidsstudiet til et deltidstudie (aftenskole) med eksamen i januar. Det er bare så DEJLIGT... det giver sku lidt luft herhjemme og nu kan jeg næsten overskue at skulle starte job på mandag.
Derudover have jeg rodet mig ud i noget økonomistyring på aftenskole i Randers. Det er anbefalet, at man skal have bestået erhversøkonomi inden man læser økonomistyring. Og i og med at jeg ikke færdiggøre erhversøkonomi før til januar, ville jeg gøre det urimelig svært for mig selv at følge med, plus at det ville bliver meget hårdt at skulle følge to fag samtidig med nyt job og to børn. Så jeg er sluppet ud af Randers-forløbet mod at betale kr. 550 istedet for hele beløbet for kurset på kr. 3900. Det er sure kr. 550 at smide væk på ingenting, men jeg tror jeg bliver en gladere mor og kæreste med mere overskud end ellers. Og det vil jeg gerne betale penge for....

Så jeg er helt lettet idag og kan mærke i maven det er den rigtige beslutning, selvom den var svær at tage.

mandag den 5. september 2011

politisk propaganda

Idag har Mille og jeg brugt to timer af vores aften på at dele "SF-reklame" ud i de boligblokke der ligger lige rundt om hjørnet. Mille syntes det var fantastisk at få lov til at dele post ud, og jeg nød vejret og følelsen af "feel-good"... Jeg har aldrig før været aktiv på den måde i en valgkamp, men det er nu egentlig meget rart...

2 gange 12 er lig med en dygtig HGS student

Jepsen... i foråret gik jeg igang med at læse en HGS, så jeg havde muligheden for at søge elevstillinger. Jeg blev dog ikke helt så hurtigt færdig med det som jeg havde troet  - men der kom en million ting i vejen. Men nu er det slut, jeg fik 12 i salg og service og 12 i erhversøkonomi på C-niveau. Ved ikke om det er "lovligt" at sige det højt, men hvor var det nemt. Næsten for nemt.
Nu er jeg så igang med det næste "skole-projekt" inden jeg starter på job 1. oktober. Inden jeg fik job havde jeg søgt erhversøkonomi på merkonom niveau som 6-ugers selvvalgt kursus. Kurset blev godkendt og forløber frem til 13. oktober, men der er jeg jo (heldigvis) startet i job, så jeg skal læse faget på 4 uger istedet for 6. Flot Mette... hvorfor ender du altid med lige at presse dig selv?
Jeg tror det bliver svært og jeg kan vist ikke helt komme sovende til et 12-tal denne gang - ØV. Så når de kære børn er afleveret om morgenen, så er det lige hjem til PC'en med mig og gå i skole. Jeg er lykkelig for fjernundervisning.
Også lige for at vælte mig selv i økonomi og tal (det jeg egentlig den gang jeg var lille, havde lovet mig selv, at det skulle jeg aldrig arbejde med) tager jeg fremover til Randers hver tirsdag aften sammen med en veninde og skal læse "Økonomi- og Ressource-styring. Puha - jeg ender forhåbentlig med at blive klog... eller også bare vildt træt af økonomi på et højere plan.

torsdag den 1. september 2011

den skønneste morgen

Jeg elsker at stå op til sol og varme. Varme er der ikke så meget af for tiden, men denne her solopgang kan kun gøre en i godt humør.

Malte dansemus

I skal da lige have æren af at se min lille dansemus i aktion
Når det går rigtig vildt for sig, så er det både arme og ben der svinger og spjætter så han er lige ved at vælte

en lille listetyv...

Vi har haft en dejlig aften. Dejlig nem aftensmad (gnocchi med grønsager og kylling), dejlig dansen rundt til musik, dejlig hygge.
Brian trillede afsted til eksamenslæsning vd en seks-tiden, han skal til eksamen imorgen fredag, også var det bare mig og ungerne der skulle hygge.
Vi har set "kanin". En tegn-til-tale film som Mille bare elsker. Og Malte blev også helt fanget af den, så jeg havde lige 10 min med Malte på skødet og Mille på sofaen hvor ingen sagde noget. Det lyder helt forkert, men den er god nok. Det var dejligt.
Malte kom i bad, mens Mille tussede rundt og legede lidt.Og Mille kom i bad mens Malte fik nattøj på og fik sin flaske med natvælling. Ingen ballade, bare hygge.
Da Malte er puttet går Mille og jeg nedenunder. Mille får lov at se "kanin" en gang til mens jeg laver lidt frugt til os. Så læser vi "frække Frederik" og "Alfons Åberg og Mille". Jeg blev helt søvning af at sidde og putte med Mille under dynen.
Op og børste tænder. Det gik helt uden brok - og det hører det sjældenhederne.
Mille blev puttet i sin egen seng, fik sunget godnatsang og blev liggende uden at gøre antræk til at stå op da jeg gik nedenunder.
Men men, da jeg efter en hurtig oprydning nedenunder kommer ovenpå med PC'en og en bog, ligger Mille og SMILER til mig inden under Brian's dyne... "jeg vil putte her i fars og mors seng"... Jeg smiler og ligger hende tilbage i sin seng. Hun får et godnatkys mere og nu sover hun, det lille pus.

Det har næsten været en for nem aften - flere af den TAK.

min morgen cykeltur

Jeg fik for et par dage siden en bog af en veninde "Zen for mødre". Dejlig læsning med mange gode forslag til hverdags "zen".
Min hverdags zen er min morgencykeltur rundt om søen med ungerne bag i cykelvognen. Det er den skønneste måde at fragte børnene i børnehave og vuggestue.
Når solen stråler over søen og jeg kan høre fuglene pippe i sivene ved vandkanten, bliver jeg helt glad indeni.


IHH - jeg bliver helt glad ved bare at se på billederne...

onsdag den 31. august 2011

en spæd start

Puha - jeg tror jeg er ved at rode mig ud i en undskyldning for kommende overspringshandlinger.

Jeg ved jeg bliver presset den næste måned. Jeg skal læse merkonom erhvervsøkonomi på 4 uger i stedet for 6, fordi jeg har fået JOB... jepsen, den er god nok. Pr. 1. oktober skal jeg være lægemiddelkonsulent ved Region Midtjylland.

Men sådan helt ærligt, så kommer denne blog jo nok temmelig sikkert mest ti,l at handle om mine dejlige unger. Mille er 2 år og 9 måneder og er lige startet i Børnehaven Løvspring. Hun er blevet en meget stolt springmus.
Malte er lige fyldt 1 år. Han er også lige startet i Løvspring, dog i deres vuggestue. Han er en fin lille skovmus, der er er begyndt at rejse sig op af alt og går langsomt rundt om borde og senge.

Og ja, dette er bare den spæde opstart, for jeg sidder egentlig lige med en eksamens opgave i erhvervsøkonomi (HGS) som skal fremlægges i morgen, så dette var bare lige kort fra nu.

Mette : )