Ja det er da det mindste der bliver givet herhjemme.
Med tre børn og en skøn kæreste bliver der delt mange kys ud herhjemme - og jeg ELSKER det.
Maja har jo stadig fornøjelsen af at have kyssemor hjemme hele dagen. Og om hun er lige så begejstret for alle de kys hun får som moren er for at give dem ved jeg ikke. Men hun smiler og griner når jeg kysmunden kommer tæt på - så mon ikke det er ok?
Mille er begyndt at sende luftkys og Malte insisterer på kys på munden inden han skal sove - det er så ikke altid så lækkert at blive kysset med åben "2-års-mund". Men jeg ELSKER det...
torsdag den 25. oktober 2012
den sidste barselsmorfar
Jeg er lige vågnet fra det der nok bliver den sidste morfar på sofaen under min barsel. Den var dejlig god og "smagte" af mere, men det var Maja ikke enig i.
Der var RIGTIG mange ting jeg kunne have nået, ting der sådan set skal laves, men tingene måtte vente til senere og i aften. I aften forestiller jeg mig fx at både Brian og jeg skal en tur i vaskekælderen og holde tøjfest.
Det er sku mærkeligt at jeg om en uge skal tilbage på job og det er Brian der kan få en morfar og ordne dagligdagsting... Jeg savner det allerede meget
Der var RIGTIG mange ting jeg kunne have nået, ting der sådan set skal laves, men tingene måtte vente til senere og i aften. I aften forestiller jeg mig fx at både Brian og jeg skal en tur i vaskekælderen og holde tøjfest.
Det er sku mærkeligt at jeg om en uge skal tilbage på job og det er Brian der kan få en morfar og ordne dagligdagsting... Jeg savner det allerede meget
mandag den 15. oktober 2012
den lille tissemand
Ja... altså... det er jo den der tissemand...
Malte har over en længere periode haft en lille blodplet i sin natteble. Den er ikke ret stor - omkring 5mm i diameter - men altså den skal jo slet ikke være der. At den er der er i sig selv temmelig mærkeligt, men den er der kun om natten og der er endnu mere mærkeligt. For i lægebøgerne står der at enten er der blod eller også er der ikke!
Fredag d. 5 var jeg afsted til læge og videre på sygehuset med Malte. Ved lægen viste tisseprøven klart spor af blod. På sygehuset var Malte super god og leverede ret hurtigt to "midtstråle" urinprøver. De var blanke. Malte var en ren supermand til at få taget blodprøver, men de viste heller ikke noget ualmindeligt.
Tilgengæld kunne lægen høre en lille mislyd på Maltes hjerte. Mange børn har en lille hvislen på hjertet mens de er små og hjerteklapperne ikke er færdigudviklede og de fleste vokser fra lyden. Det er jeg nu også sikker på at Malte han gør (eller det er jeg nød til at tro på).
Lægen sendte os hjem igen efter 6 timers venten, legen, tissen, venten og undersøgelse med den besked at Malte var en dejlig dreng men at vi skulle give lyd hvis han blev ved at have blod i urinen.
Lørdag, søndag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag havde han en lille blodplet i nattebleen. Torsdag ringede jeg op til børneafdelingen for at høre om de evt ville se ham igen. De ville gerne have en natte/morgentissetår så jeg hentede tisseposer og beholdere der skulle afleveres fredag - gerne med indhold.
Brian kom længe ventet hjem torsdag aften og han fik æren af at sætte posen på Malte kl 03.30. Bleen var tør med en lille blodplet. Fredag morgen var posen tom, eller der var en lille blodplet i. Malte tissede på potten og vi tog en urinprøve derfra.
Prøverne blev afleveret og vi gik hjemad og ventede på en telefonopringning med videre information.
Fredag eftermiddag efter vi havde hentet unger i børnehave satte jeg Brian og Malte af på sygehuset (der havde nemlig været blod i urinprøven) for de ville gerne lige have en urinpøve mere og undersøge ham lidt igen. Hans midtstråle prøve var blank, men tilgengæld syntes de hans blodtryk var en lille smule for højt. For højt blodtryk kan skyldes noget med nyrene, som de allerede er obs på pga blodet.
Da natteposen havde været tom for urin, ville de gerne have Malte blev natten over så de kunne lave en prøve under kontrollerede forhold.
Men så det bare sådan at læger og sygeplejesker formår kunsten at kommunikere. For selvom Brian spurgte til urinposen mente sygeplejesken ikke han skulle have den på. Om morgenen havde Malte en lille blodplet i bleen, den ser sygeplejesken men smider bleen ud uden at skrive i journalen at hun har set blodplette. Morgen urinprøven var desuden blank.
Lørdag morgen går uden info, formiddagen går uden info, frokosten går uden info, rengøringsdamen vækker Malte fra sin middagslur, vi rykker for lidt info, den tidlige eftermiddag går... og kl 15 kommer der en læge til stuegang.
Han undre sig over der er blod også ikke blod alligevel. Det virker lidt som om han ikke helt tror på os når vi siger der er blod i hans nattebleer. Ved hans undersøgelse af Malte hører han først ikke mislyden ved hjertet. Brian nævner hvad de andre har hørt også kan han godt høre den alligevel.
Der går lidt tid igen igen og lægen kommer tilbage. Han vil gerne sende Malte afsted til en kardiolog der skal lave en EKG-måling på ham, men han vil ikke fremskynde scanning af urinveje og nyre.
Så nu er vi igen i venteposition omend temmelig meget mere forvirrede end før.
Vi skal til scanning 6. november og en tur på børneambulatoriet 19. november. Hvornår vi skal til EKG med lillemanden ved vi endnu ikke.
Det var en mærkelig weekend der ikke lige blev brugt til det vi egentlig gerne ville. Men sådanne weekender skal der åbenbart være nogle af i vores liv. Søndagen blev mest bare brugt til at hygge, sove, lege og sunde os over lørdagens venten.
Jeg magter ikke lige at læse igennem for tastefejl, så bær over med mig.
Malte har over en længere periode haft en lille blodplet i sin natteble. Den er ikke ret stor - omkring 5mm i diameter - men altså den skal jo slet ikke være der. At den er der er i sig selv temmelig mærkeligt, men den er der kun om natten og der er endnu mere mærkeligt. For i lægebøgerne står der at enten er der blod eller også er der ikke!
Fredag d. 5 var jeg afsted til læge og videre på sygehuset med Malte. Ved lægen viste tisseprøven klart spor af blod. På sygehuset var Malte super god og leverede ret hurtigt to "midtstråle" urinprøver. De var blanke. Malte var en ren supermand til at få taget blodprøver, men de viste heller ikke noget ualmindeligt.
Tilgengæld kunne lægen høre en lille mislyd på Maltes hjerte. Mange børn har en lille hvislen på hjertet mens de er små og hjerteklapperne ikke er færdigudviklede og de fleste vokser fra lyden. Det er jeg nu også sikker på at Malte han gør (eller det er jeg nød til at tro på).
Lægen sendte os hjem igen efter 6 timers venten, legen, tissen, venten og undersøgelse med den besked at Malte var en dejlig dreng men at vi skulle give lyd hvis han blev ved at have blod i urinen.
Lørdag, søndag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag havde han en lille blodplet i nattebleen. Torsdag ringede jeg op til børneafdelingen for at høre om de evt ville se ham igen. De ville gerne have en natte/morgentissetår så jeg hentede tisseposer og beholdere der skulle afleveres fredag - gerne med indhold.
Brian kom længe ventet hjem torsdag aften og han fik æren af at sætte posen på Malte kl 03.30. Bleen var tør med en lille blodplet. Fredag morgen var posen tom, eller der var en lille blodplet i. Malte tissede på potten og vi tog en urinprøve derfra.
Prøverne blev afleveret og vi gik hjemad og ventede på en telefonopringning med videre information.
Fredag eftermiddag efter vi havde hentet unger i børnehave satte jeg Brian og Malte af på sygehuset (der havde nemlig været blod i urinprøven) for de ville gerne lige have en urinpøve mere og undersøge ham lidt igen. Hans midtstråle prøve var blank, men tilgengæld syntes de hans blodtryk var en lille smule for højt. For højt blodtryk kan skyldes noget med nyrene, som de allerede er obs på pga blodet.
Da natteposen havde været tom for urin, ville de gerne have Malte blev natten over så de kunne lave en prøve under kontrollerede forhold.
Men så det bare sådan at læger og sygeplejesker formår kunsten at kommunikere. For selvom Brian spurgte til urinposen mente sygeplejesken ikke han skulle have den på. Om morgenen havde Malte en lille blodplet i bleen, den ser sygeplejesken men smider bleen ud uden at skrive i journalen at hun har set blodplette. Morgen urinprøven var desuden blank.
Lørdag morgen går uden info, formiddagen går uden info, frokosten går uden info, rengøringsdamen vækker Malte fra sin middagslur, vi rykker for lidt info, den tidlige eftermiddag går... og kl 15 kommer der en læge til stuegang.
Han undre sig over der er blod også ikke blod alligevel. Det virker lidt som om han ikke helt tror på os når vi siger der er blod i hans nattebleer. Ved hans undersøgelse af Malte hører han først ikke mislyden ved hjertet. Brian nævner hvad de andre har hørt også kan han godt høre den alligevel.
Der går lidt tid igen igen og lægen kommer tilbage. Han vil gerne sende Malte afsted til en kardiolog der skal lave en EKG-måling på ham, men han vil ikke fremskynde scanning af urinveje og nyre.
Så nu er vi igen i venteposition omend temmelig meget mere forvirrede end før.
Vi skal til scanning 6. november og en tur på børneambulatoriet 19. november. Hvornår vi skal til EKG med lillemanden ved vi endnu ikke.
Det var en mærkelig weekend der ikke lige blev brugt til det vi egentlig gerne ville. Men sådanne weekender skal der åbenbart være nogle af i vores liv. Søndagen blev mest bare brugt til at hygge, sove, lege og sunde os over lørdagens venten.
Jeg magter ikke lige at læse igennem for tastefejl, så bær over med mig.
torsdag den 11. oktober 2012
Frankrig min bare...
Brian er med jobbet i Frankrig. 10 dage i sydfrankrig med 29 grader og pool. Behøver jeg at sige jeg er misundelig?
Men ikke nok med at jeg er misundelig, så har jeg også haft den store glæde at have tre børn alene fra søndag 30. september frem til i aften, torsdag 11. oktober. Det har været hyggeligt men mest af alt bare pisse hårdt. Det er specielt hårdt fordi jeg ikke kan få sovet rigtigt. Maja vågner stadig hver anden time og er sulten, så det med langvarrig sammenhængende søvn er noget jeg drømmer om.
Så jeg håber aldrig nogen sinde at jeg kommer til at være alene med en baby der ikke sover igennem om natten, et vuggestue barn og et børnehave barn. Det er simpelthen for hårdt til at det er sjovt.
Men ikke nok med at jeg er misundelig, så har jeg også haft den store glæde at have tre børn alene fra søndag 30. september frem til i aften, torsdag 11. oktober. Det har været hyggeligt men mest af alt bare pisse hårdt. Det er specielt hårdt fordi jeg ikke kan få sovet rigtigt. Maja vågner stadig hver anden time og er sulten, så det med langvarrig sammenhængende søvn er noget jeg drømmer om.
Så jeg håber aldrig nogen sinde at jeg kommer til at være alene med en baby der ikke sover igennem om natten, et vuggestue barn og et børnehave barn. Det er simpelthen for hårdt til at det er sjovt.
der findes to slags gråd
Der findes for tiden to slags gråd herhjemme.
Der findes baby/barnegråd og mor gråd. De to typer for gråd kommer til udtryk på forskellige måde. Førstnævnte er meget højlydt mens sidstnævnte er lydløs. Men begge typer er meget opslidende.
Maja, min dejlige lille baby har desværre haft nogle ture med meget gråd det sidste stykke tid. Og jeg har været ved at gå til fordi jeg ikke har kunne finde ud af hvad der var galt og hjælpe hende.
Fx var der en søndag morgen hvor Brian var gået en tur med Mille og Malte og jeg skulle have en lur sammen med Maja. Maja hun blev bare så ked og jeg kunne slet ikke få hende til at falde til ro. Det var den dag jeg egentlig første gang blev rigtig klar over de to typer gråd vi har herhjemme. Men bedst som jeg havde opgivet at få hende til at falde i søvn og puttet hende i voksiposen for at gå en tur op til LIDL og trøste købe en pose slik, så faldt hun til ro. Jeg skyndte mig at smide jakken og skoene igen og putte mig under dynen på sofaen med en sovende Maja stående på gulvet.
Mens Brian har været i Frankrig har jeg nogen gange haft tre grædende børn på en gang - og f*ck det er hårdt. Mille og Malte går i den mest fantastiske børnehave/vuggestue hvor der er knald på hele dagen. Men en dag med meget aktivitet giver heldigvis trætte børn, men trætte børn har en kort lunte. To børn med kort lunte, en træt mor og sultne Maja er ikke altid en god kombi. Det er specielt når Maja brokker og er sulten det kan gå galt herhjemme. For så vil de to andre også hænge og have hjælp til noget de måske egentlig godt kunne selv. Men når jeg sidder med Maja ved brystet så er jeg bare meget lidt mobil og de store må vente lidt, og det absolut ikke altid helt ok ifølge Mille og Malte.
Igår gav jeg lidt op og spurgte efter hjælp hos Lisbeth og Morten, der er forældre til Magnus og Alberte, ungernes legekammerater. Mille og Malte skal med den hjem og lege i eftermiddag og vi skal spise aftensmad derhjemme. Det lettede lidt på min samvittighed, for så kommer ungerne til at hygge og de "slipper" for en sur træt mor. Mille og Malte spiste også morgenmad i Tumlelunden idag, for mit energi niveau er i bund. Ungerne elsker at spise der, så jeg bilder mig ind det er ok bare en gang i mellem.
Mor-gråden er ikke højlydt og den er ikke med tårer. Den er bare ualmindelig opslidende. Jeg er i afmagt når morgråden kommer snigende. Gråden kommer når børnene, for tiden oftest Maja, har grædt længe og jeg ikke kan finde ud af hvorfor og ikke kan få hende til at falde til ro. Der kan min morselvværd ligge på et lille sted.
Jeg ved godt jeg er en god mor, men nogen gange kunne jeg helt sikkert være bedre.
Der findes baby/barnegråd og mor gråd. De to typer for gråd kommer til udtryk på forskellige måde. Førstnævnte er meget højlydt mens sidstnævnte er lydløs. Men begge typer er meget opslidende.
Maja, min dejlige lille baby har desværre haft nogle ture med meget gråd det sidste stykke tid. Og jeg har været ved at gå til fordi jeg ikke har kunne finde ud af hvad der var galt og hjælpe hende.
Fx var der en søndag morgen hvor Brian var gået en tur med Mille og Malte og jeg skulle have en lur sammen med Maja. Maja hun blev bare så ked og jeg kunne slet ikke få hende til at falde til ro. Det var den dag jeg egentlig første gang blev rigtig klar over de to typer gråd vi har herhjemme. Men bedst som jeg havde opgivet at få hende til at falde i søvn og puttet hende i voksiposen for at gå en tur op til LIDL og trøste købe en pose slik, så faldt hun til ro. Jeg skyndte mig at smide jakken og skoene igen og putte mig under dynen på sofaen med en sovende Maja stående på gulvet.
Mens Brian har været i Frankrig har jeg nogen gange haft tre grædende børn på en gang - og f*ck det er hårdt. Mille og Malte går i den mest fantastiske børnehave/vuggestue hvor der er knald på hele dagen. Men en dag med meget aktivitet giver heldigvis trætte børn, men trætte børn har en kort lunte. To børn med kort lunte, en træt mor og sultne Maja er ikke altid en god kombi. Det er specielt når Maja brokker og er sulten det kan gå galt herhjemme. For så vil de to andre også hænge og have hjælp til noget de måske egentlig godt kunne selv. Men når jeg sidder med Maja ved brystet så er jeg bare meget lidt mobil og de store må vente lidt, og det absolut ikke altid helt ok ifølge Mille og Malte.
Igår gav jeg lidt op og spurgte efter hjælp hos Lisbeth og Morten, der er forældre til Magnus og Alberte, ungernes legekammerater. Mille og Malte skal med den hjem og lege i eftermiddag og vi skal spise aftensmad derhjemme. Det lettede lidt på min samvittighed, for så kommer ungerne til at hygge og de "slipper" for en sur træt mor. Mille og Malte spiste også morgenmad i Tumlelunden idag, for mit energi niveau er i bund. Ungerne elsker at spise der, så jeg bilder mig ind det er ok bare en gang i mellem.
Mor-gråden er ikke højlydt og den er ikke med tårer. Den er bare ualmindelig opslidende. Jeg er i afmagt når morgråden kommer snigende. Gråden kommer når børnene, for tiden oftest Maja, har grædt længe og jeg ikke kan finde ud af hvorfor og ikke kan få hende til at falde til ro. Der kan min morselvværd ligge på et lille sted.
Jeg ved godt jeg er en god mor, men nogen gange kunne jeg helt sikkert være bedre.
onsdag den 3. oktober 2012
når katten er ude...
... ja så burde musen danse på bordet - men musen er bare alt for træt til at danse.
Brian er på kursus i sydfrankrig og jeg er hjemme med tre dejlige børn. Tre dejlige børn der er trætte og sure og testende og opmærksomhedskrævende men aller mest bare DEJLIGE.
Jeg er træt med træt på. De vågner om natten rigtig meget, ikke kun Maja. Mille drømmer meget og vil gerne være tæt på mig - også om natten.
Her til aften er Mille blevet puttet i min seng under min dyne og jeg er meget spændt på hvordan natten kommer til at forløbe.
Jeg har dårlig samvittighed overfor ungerne. Min lunte er meget kort og det kan de mærke. De to store vil gerne hænge på mig hele tiden og bare have mig for sig selv. Vi mangler en voksen mere i huset - vi mangler FAR.
Imorgen overvejer jeg at holde Mille hjemme fra Tumlelunden, for jeg tror virkelig hun trænger meget til at hyggedag med masser af fokus på hende.
Brian er på kursus i sydfrankrig og jeg er hjemme med tre dejlige børn. Tre dejlige børn der er trætte og sure og testende og opmærksomhedskrævende men aller mest bare DEJLIGE.
Jeg er træt med træt på. De vågner om natten rigtig meget, ikke kun Maja. Mille drømmer meget og vil gerne være tæt på mig - også om natten.
Her til aften er Mille blevet puttet i min seng under min dyne og jeg er meget spændt på hvordan natten kommer til at forløbe.
Jeg har dårlig samvittighed overfor ungerne. Min lunte er meget kort og det kan de mærke. De to store vil gerne hænge på mig hele tiden og bare have mig for sig selv. Vi mangler en voksen mere i huset - vi mangler FAR.
Imorgen overvejer jeg at holde Mille hjemme fra Tumlelunden, for jeg tror virkelig hun trænger meget til at hyggedag med masser af fokus på hende.
Abonner på:
Opslag (Atom)