tirsdag den 22. april 2014

hverdag

Jeg elsker hverdag både på godt og ondt.

Vi har haft en SKØN påske i sommerhuset med farmor og farfar, men det er nu altså dejligt at komme hjem og have hverdag igen.
Børnene og jeg skal lige finde frem til den hyggelige morgen-rytme igen. I ugerne op til påske var Brian på kursus og skulle der bruge bilen, så børnene spiste morgenmad i Tumlelunden. Selvom det var dejligt at kunne sove længe med Mona, så savnede jeg at hygge med mine børn.
Efter vi alle var kommet i bilen og var på vej til Tumlelunden, blev vi enige om at vi vist lige skulle øve os lidt mere på det der hygge om morgenen, for morgenen idag havde ikke været så hyggelig. For øvelse gør jo mester - og nogen gange skal vi øve os meget for at det bliver rigtig godt.

Børnene var heldigvis vildt glade for at komme i Tumlelunden så jeg kørte derfra i regnvejret med et SMIL på læben. Mona sov stadig da vi kom hjem (hun sover heldigvis gerne fra at blive løftet fra viklen og ned i autostolen) så jeg nåede lige at lægge vasketøj sammen, hænge to maskinfulde vådt tøj op og sætte to maskiner i gang.

Nu nyder jeg stilheden foran PC'en med god kop kaffe - og der er stadig 4 timer til børnene vil/skal hentes. For kommer jeg for tidligt så er der ballade.

søndag den 13. april 2014

Dobbelthage

Hvem har den fineste dobbelthage af os to? 
Jeg er sikker på at Mona vinder. For denne her charmerende hage kan man da kun blive glad af at se på. 






mandag den 7. april 2014

makeup Mille

I går søndag var vi hjemme hos Fie for at købe en STOR sæk tøj. Men Mille var så heldig at hendes mor var for træt til at sige nej til sminkekufferten.
Kufferten skulle jo selvsagt prøves med det samme vi kom hjem.

De første billeder er Mille med moderat makeup, de nederste er Mille med fri leg.






Malte som den seje dreng han er skulle selvsagt også have makeup på.


JUBIII... der er tøj... som man må prøve...