Viser opslag med etiketten Mona. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mona. Vis alle opslag

mandag den 2. marts 2015

Mona 1 år i Tumlelunden

Fredag den 20 februar holdt vi Monas 1 års fødselsdag i Tumlelunden. 
Mona havde selskab af mormor, Malte, Maja og jeg. Vi havde vindruer med til stor begejstning for alle børnene. 










Mælk tak







søndag den 7. december 2014

7. December

Vores nisse var glad for den havde fået risengrød. 
Mille syntes dog at han godt lige kunne have spist helt op. Det generede tilgengæld ikke Maja der så sit snit til at få en ekstra smørklat inden morgenmaden. Malte og Maja valgte kold risengrød til morgenmad, Mona fik risengrøden lunet lidt og jeg valgte at få den varm. Jeg kan godt forstå hvorfor risengrød er nissernes foretrukne julemad. 

Nissen havde lavet et fint tårn af bobbles dyr midt på spisebordet. 
Meget fjollet men også ret sjovt. 


Læg mærke til den lækre Mona under bordet. 

Igår lørdag den 6. december holdt vores nisse drillefri. 

lørdag den 6. december 2014

LEGO og 4 børn

Jeg bliver så glad i maven når mine fire dejlige børn leger så godt sammen at de (næsten) ikke ligger mærke til at jeg er kravlet op i Malte seng for at tage billeder af dem. 



Malte og Mille har været i biografen med Brian idag og se dusty 2. Den havde været god, men vidt også ret farlig. Så Malte havde siddet på skødet af Brian det meste af filmen. 

Idag har vi også fået sat et nyt skab op i stuen, så kan der lukkes af for rodet. Det er nu meget rart. Nu skal vi bare have fundet den rigtige plads til tingene. 

torsdag den 4. december 2014

Nu er det snart nat



Mona og jeg sover i kælderen for hun larmer om natten for tiden. Og umiddelbart er det kun mig der dur og det behøver Brian jo ikke vågne for. 
Men det er nu også meget rart ikke at blive vækket af Maja der gerne vil sove ovenpå mig eller Malte der gerne vil høre om det stadig er nat. 
På billedet er Mona ved at spise til godnat. Jeg syntes det er vildt hyggeligt at amme, selvom det nu nogen gange ville være rart at kunne gå i seng når det passede mig og ikke Mona 


lørdag den 4. oktober 2014

Bilen og sutteflasken

Brian er en heldigvis en af de fædre der multitaske. 🍼🚘


torsdag den 28. august 2014

Rengøringsro


Det er torsdag, og idag er afleveringen af børn gået super godt modsat sidste torsdag, og jeg har forladt huset for nogle timer. Vi har nemlig fået rengøringshjælp. Det er første gang hun er der idag og jeg glæder mig til at komme hjem til et rent hus. 
En ting er at der bliver gjort rent, men det tvinger også Brian og jeg til at rydde rigtigt op mindst en gang om ugen. Og det er sundt. Igår blev toppen af cd-reolerne tømt og næste gang håber jeg vi for kigget lidt på de ting der står oven på skabet med alle vores glas og tallerkner. Jo jo, det her rengøringshjælp kan kun blive godt. 
Ventetiden har jeg besluttet at bruge på solskin og kaffe i latiner haven ved domkirken. Mona sover og Amy ligger og holder vagt. Det er dejligt. Og jeg nyder det helt vildt og ville ønske jeg kunne gøre det her hver torsdag. Men istedet kalder nyt job på mandag og en helt ny hverdag. 






tirsdag den 19. august 2014

Mona, Maja og grønsagsfrikadellerne

Maja og jeg har idag lavet nogle ret lækre grønsagsfrikadeller med squas og spidskål.
At Maja så ikke ville spise hendes, men kun ville have rugbrød og jordbærgrød må være som det er. Men Mona syntes dellerne var ret gode og gad tilgengæld ikke have ret meget risgrød med jordbærgrød ovenpå. 
Tak Kurt for lækre squas - Mums

søndag den 4. maj 2014

om barnedåben

Først skal I der var med have tak for at være med til min lille pige dåb. Jeg bliver lettere sentimental over at tænke tilbage på den.

Jeg vil ikke skrive så meget, mest fordi jeg er træt, men også fordi billederne er så fine.

Vejret var med os så børnene kunne lege ude uden at blive våde og sol giver altså bare flere smil end regn.
Maden var igen i år DEJLIG, men ikke lige så dejlig som jeg husker det var ved Majas dåb. Farmor Anne Grete havde lavet de lækreste lagkager - TAK.









tirsdag den 22. april 2014

hverdag

Jeg elsker hverdag både på godt og ondt.

Vi har haft en SKØN påske i sommerhuset med farmor og farfar, men det er nu altså dejligt at komme hjem og have hverdag igen.
Børnene og jeg skal lige finde frem til den hyggelige morgen-rytme igen. I ugerne op til påske var Brian på kursus og skulle der bruge bilen, så børnene spiste morgenmad i Tumlelunden. Selvom det var dejligt at kunne sove længe med Mona, så savnede jeg at hygge med mine børn.
Efter vi alle var kommet i bilen og var på vej til Tumlelunden, blev vi enige om at vi vist lige skulle øve os lidt mere på det der hygge om morgenen, for morgenen idag havde ikke været så hyggelig. For øvelse gør jo mester - og nogen gange skal vi øve os meget for at det bliver rigtig godt.

Børnene var heldigvis vildt glade for at komme i Tumlelunden så jeg kørte derfra i regnvejret med et SMIL på læben. Mona sov stadig da vi kom hjem (hun sover heldigvis gerne fra at blive løftet fra viklen og ned i autostolen) så jeg nåede lige at lægge vasketøj sammen, hænge to maskinfulde vådt tøj op og sætte to maskiner i gang.

Nu nyder jeg stilheden foran PC'en med god kop kaffe - og der er stadig 4 timer til børnene vil/skal hentes. For kommer jeg for tidligt så er der ballade.


søndag den 13. april 2014

Dobbelthage

Hvem har den fineste dobbelthage af os to? 
Jeg er sikker på at Mona vinder. For denne her charmerende hage kan man da kun blive glad af at se på. 









mandag den 24. marts 2014

Barnedåb

Søndag 4. maj 2014

Mona barnedåb i Sortebrødre Kirke kl. 10

Maja fylder 2 år lørdag 3. maj og det skal fejres med to lys i lagkagen.

Spisning og hygge i Tumlelunden



http://www.sortebroedrekirke.dk/

http://tumlelunden.dk/

http://www.forendenafgaden.dk/


mandag den 10. marts 2014

en kop kaffe og en prut

Når moderen er træt og Mona har ondt i maven, så er en kop kaffe til førstnævnte og store prutter fra sidstnævnte en rigtig god ting.
Jeg har været en del vågen i nat. Mona har hostet og snottet og grædt og spist og bare ville putte. Så jeg er træt. Rent faktisk vidste jeg allerede i nat at jeg ville være træt, så jeg skrev en sms til Brian om ikke han ville aflevere børn (Mona og jeg sover nede, Brian og de store børn sover oppe). For tænk, hvis jeg var så heldig at Mona på et tidspunkt faldt så meget i søvn at jeg også kunne sove, så ville det da være for ærgeligt at skulle stå op uden overskud, specielt når Brian nu har mulighed for at aflevere dem og Tumlelunden bare er en fantastisk børnehave.
Mona er også ved for alvor at få besøg af den første tiger. Hun SMILER og observere verden, hun gråder med rigtige tåre og sover bedst når hun er i armene på Brian eller jeg eller triller i barnevognen. Og selvom det er stort at hun er igang med at udviklingsspring så glæder jeg mig til tigeren (og hans venner snot og hoste) tager hjem igen.
Jeg tror jeg har fået en tiger på besøg. Det er altså lige et par dage for tidligt syntes jeg, også har den tilmed taget vennerne snot og hoste med. 
De to sidstnævnte må godt hurtigt rejse videre til en anden ejermand. 

I nat da jeg var allermest træt og tæt på gråd skrev jeg nede fra stuen en SMS til Brian der lå ovenpå om han ikke ville aflevere de store børn. For tænk sig at kunne sove, hvis Mona faldt i søvn. 
Nu er det en time siden vi vågnede og nu sover Mona igen. Min sultne mave vil gerne at jeg prøver om jeg allernådigst kan få lov at ligge Mona i liften og finder lidt mad. 

Men jeg syntes, til trods for en meget lang nat, at hun er skøn.

fredag den 7. marts 2014

4 uger - 1 månedsfødselsdag

Så er mindste skønheden blevet 1 måned gammel. Hvor blev de sidste fire uger lige af? Jeg syntes sku da ikke hun allerede er 1/12 af et år gammel. Tiden går altså lige lidt for stærkt.

Hun holder mig vågen om natten, nogen gange længe, nogen gange ikke så længe.
Nogle morgener er jeg mere frisk end andre og nogen dage er lunten lige lidt kortere end hvad nok er fair.
Hun sørger for at jeg skrifter tøj jævnligt og jeg ikke kommer i bad ofte nok.
Når hun SMILER til mig bliver de manglende søvntimer, den bestemte tone, den ekstra tøjvask og lugten af andengangsmælk tilgivet og overbeviser mig om at det her på alle måder er det helt rigtige

Jeg ELSKER at være MOR.


tirsdag den 11. februar 2014

Hvordan går det med lille ny Mona, dig, og de andre?

Det går rigtigt godt.
Men det er som om dagene forsvinder inden de rigtig er begyndt. Hun spiser og spiser og sover og sover og skider.
De store ELSKER hende og Malte har flere gange sagt at Mona er hans bedste ven.

Vi var til PKU og høretest i søndags. Vægten lå lige på grænsen til at hun på papiret havde tabt sig for meget. Men vi blev dog ret hurtigt enige om at det nok var den gammeldags håndholde vægt ved fødslen der ikke var aflæst korrekt og hun nok nærmere havde vejet 3400 end 3500g. Igår mandag var vi til tjek ved en børnelæge fordi jordemoderen ved fødslen måske kunne mærke et lille klik ved Monas venstre hofte. Lægen igår kunne dog ikke mærke noget men ville for en sikkerheds skyld gerne indkalde Mona til en ultrslydsscanning af hoften. Efter lægetjek var vi lige forbi til en "vægtkontrol" (fordi det ser godt ud på papiret) og skønne Mona havde taget 30g på på under et døgn (jeg aner ikke om det er lidt eller meget) og hun sked mens vi var der, så jordemoderen var glad.

Mona har, fordi hun er født hjemme, indtil videre kun et midlertidigt CPR.nr og det er sku lidt bøvlet, for alt kører jo på cpr. Pladsanvisningen ringede fordi de havde svært ved at skrive hende ind i sundhedsplejerskesystemet og lægen vidste ikke hvordan hun skulle lave en henvisning. Men mon ikke det falder på plads alligevel. Jeg er meget fortrøstningsfuld, men er samtidig også glad for at jeg ikke er første gangs mor midt i cpr-rodet.

De store syntes det er vildt mærkeligt at både Brian og jeg er hjemme om morgenen og det giver mildest talt en del gråd, specielt fra Mille. Hende og Brian taler bare ikke samme sprog om morgenen. Så selvom det er skønt han er her, bliver det også godt når jeg finder min egen rytme med børnene om morgenen.

søndag den 9. februar 2014

lillesøsters navn


Fredag den 7. februar kl. 2.10 kom en lille fin lillesøster til verden.

Det første døgn hed hun bare lillesøster og baby, for Brian og jeg havde ikke besluttet os for et pigenavn. Det var egentlig lidt mærkeligt, for ved de andre havde vi fundet et drengenavn og et pigenavn og derfor havde baby jo et navn med det samme.

Men denne lille sidste skønhed skal hedde Mona Saxtoft Berdiin og nu skal vi bare vænne os til at sige hendes navn og ikke lillesøster eller baby.




Mona betyder "den smukkeste blomst"

Mona betyder "ønske"

Mona er også et muslimsk navn og betyder "Den ædle"