Viser opslag med etiketten sove. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sove. Vis alle opslag

mandag den 10. marts 2014

en kop kaffe og en prut

Når moderen er træt og Mona har ondt i maven, så er en kop kaffe til førstnævnte og store prutter fra sidstnævnte en rigtig god ting.
Jeg har været en del vågen i nat. Mona har hostet og snottet og grædt og spist og bare ville putte. Så jeg er træt. Rent faktisk vidste jeg allerede i nat at jeg ville være træt, så jeg skrev en sms til Brian om ikke han ville aflevere børn (Mona og jeg sover nede, Brian og de store børn sover oppe). For tænk, hvis jeg var så heldig at Mona på et tidspunkt faldt så meget i søvn at jeg også kunne sove, så ville det da være for ærgeligt at skulle stå op uden overskud, specielt når Brian nu har mulighed for at aflevere dem og Tumlelunden bare er en fantastisk børnehave.
Mona er også ved for alvor at få besøg af den første tiger. Hun SMILER og observere verden, hun gråder med rigtige tåre og sover bedst når hun er i armene på Brian eller jeg eller triller i barnevognen. Og selvom det er stort at hun er igang med at udviklingsspring så glæder jeg mig til tigeren (og hans venner snot og hoste) tager hjem igen.
Jeg tror jeg har fået en tiger på besøg. Det er altså lige et par dage for tidligt syntes jeg, også har den tilmed taget vennerne snot og hoste med. 
De to sidstnævnte må godt hurtigt rejse videre til en anden ejermand. 

I nat da jeg var allermest træt og tæt på gråd skrev jeg nede fra stuen en SMS til Brian der lå ovenpå om han ikke ville aflevere de store børn. For tænk sig at kunne sove, hvis Mona faldt i søvn. 
Nu er det en time siden vi vågnede og nu sover Mona igen. Min sultne mave vil gerne at jeg prøver om jeg allernådigst kan få lov at ligge Mona i liften og finder lidt mad. 

Men jeg syntes, til trods for en meget lang nat, at hun er skøn.

torsdag den 22. august 2013

Værelse uden børn

Ja, den er god nok. 
Brian og jeg har fået værelset helt for os selv. 
Vi har brugt dagen idag på at passe en syg Malte og flytte rundt på senge og skabe og borde. Det er blevet rigtig godt. Specielt Mille er ret vild med at hun nu har et værelse hvor hun kan have gæster. 
Nu må vi se hvordan natten den går og hvor mange børn der kommer på besøg. 


Hmm... 2 min efter dette indlæg blev skrevet vågnede Maja med et skrig. Så frem med madrassen og ind på gulvet i børneværelset. Hun fik vækket Malte der heldigvis hurtigt faldt i søvn igen efter et glas vand og hjælp med at dynen til at ligge rigtigt. 
Maja sover endnu ikke men er faldet lidt til ro og kæmper for at få en normal vejrtrækning. Hun rejser sig jævnligt op for at se om jeg stadig er dernede på gulvet. 
Det her skulle åbenbart ikke være så nemt som det så ud til at blive. Jeg håber på det kun er nogle få nætter med madras på gulvet. Jeg vil gerne sove i min seng i mit børnefri værelse.