torsdag den 22. august 2013

Værelse uden børn

Ja, den er god nok. 
Brian og jeg har fået værelset helt for os selv. 
Vi har brugt dagen idag på at passe en syg Malte og flytte rundt på senge og skabe og borde. Det er blevet rigtig godt. Specielt Mille er ret vild med at hun nu har et værelse hvor hun kan have gæster. 
Nu må vi se hvordan natten den går og hvor mange børn der kommer på besøg. 








Hmm... 2 min efter dette indlæg blev skrevet vågnede Maja med et skrig. Så frem med madrassen og ind på gulvet i børneværelset. Hun fik vækket Malte der heldigvis hurtigt faldt i søvn igen efter et glas vand og hjælp med at dynen til at ligge rigtigt. 
Maja sover endnu ikke men er faldet lidt til ro og kæmper for at få en normal vejrtrækning. Hun rejser sig jævnligt op for at se om jeg stadig er dernede på gulvet. 
Det her skulle åbenbart ikke være så nemt som det så ud til at blive. Jeg håber på det kun er nogle få nætter med madras på gulvet. Jeg vil gerne sove i min seng i mit børnefri værelse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar