søndag den 14. december 2014

8. December

Morgenmad med stil - eller bare havregrynsrod ? 
Der var dækket fint op mandag morgen, med servietter og en hilsen på bordet. 
Mille læste stolt "god jul" og Maja spiste lidt flere havregryn end normalt. 







søndag den 7. december 2014

7. December

Vores nisse var glad for den havde fået risengrød. 
Mille syntes dog at han godt lige kunne have spist helt op. Det generede tilgengæld ikke Maja der så sit snit til at få en ekstra smørklat inden morgenmaden. Malte og Maja valgte kold risengrød til morgenmad, Mona fik risengrøden lunet lidt og jeg valgte at få den varm. Jeg kan godt forstå hvorfor risengrød er nissernes foretrukne julemad. 

Nissen havde lavet et fint tårn af bobbles dyr midt på spisebordet. 
Meget fjollet men også ret sjovt. 


Læg mærke til den lækre Mona under bordet. 

Igår lørdag den 6. december holdt vores nisse drillefri. 

lørdag den 6. december 2014

LEGO og 4 børn

Jeg bliver så glad i maven når mine fire dejlige børn leger så godt sammen at de (næsten) ikke ligger mærke til at jeg er kravlet op i Malte seng for at tage billeder af dem. 


Malte og Mille har været i biografen med Brian idag og se dusty 2. Den havde været god, men vidt også ret farlig. Så Malte havde siddet på skødet af Brian det meste af filmen. 

Idag har vi også fået sat et nyt skab op i stuen, så kan der lukkes af for rodet. Det er nu meget rart. Nu skal vi bare have fundet den rigtige plads til tingene. 

fredag den 5. december 2014

5. December

Blå mælk. 
Det er nemt at lave og børnene syntes det er super sjovt når Nissen farver mælken. De var nærmest skuffede over det kun var 1 liter den havde farvet og at yoghurten stadig var hvid. 

Mille har fået lov til at se tidsmaskinen (julekalender) om morgenen for ikke at være bagud i forhold til de andre i skolen. Og det er nu meget hyggelig og det er ligepludselig meget nemmere at få tøj om morgenen. For der er ingen julekalender uden tøj på. 














torsdag den 4. december 2014

Nu er det snart nat


Mona og jeg sover i kælderen for hun larmer om natten for tiden. Og umiddelbart er det kun mig der dur og det behøver Brian jo ikke vågne for. 
Men det er nu også meget rart ikke at blive vækket af Maja der gerne vil sove ovenpå mig eller Malte der gerne vil høre om det stadig er nat. 
På billedet er Mona ved at spise til godnat. Jeg syntes det er vildt hyggeligt at amme, selvom det nu nogen gange ville være rart at kunne gå i seng når det passede mig og ikke Mona 


4. december

En glad og mæt nisse laver ikke ballade. Så imorges havde den lagt et sødt brev og gaver i støvlerne (riskiks). 




3. december

Når en nisse ikke får julegrød, juleslik eller julepynt så bliver den gnaven og gnaver hul i strømperne. 


Så hele morgen blev der pakket gaver ind og tegnet tegninger til nissen. 
Og så fik den julesuppe med brød til. 

tirsdag den 2. december 2014

2. December


Gryder og skeer på badeværelset. 

Malte var vildt god imorges. Han var vågnet tidligt og havde været ude og tisse. Han kom lige så stille ind i sengen igen og puttede under dynen. Men det første han sagde, da vækkeuret ringede og var sikker på det var morgen,  var " mor Nissen har været her - der er gryder på badeværelset. Tror du den prøver at fortælle os den gerne vil have grød? ". 


mandag den 1. december 2014

1. december



Så er det blevet 1. december og nu skal vi jule.
Vi venter altid med jul til efter milles fødselsdag. Mille havde den dejligste fødselsdagsweekend med skolepiger og børnehavepiger. 

Men herhjemme flyttede Nissen ind natten til den 1. december. Han havde fået serveret risengrød og det passede ham vist fint. For han har lånt en seng Ig bliver til jul. Nu savner han bare julepynt. 

På bordet til morgenmaden havde han lagt en pakke-julekalender til hver af de tre store børn. Mille fik en med prinsesser, Malte en med dusty og flyverne og Maja en med minnie mouse. Det var en stor succes. 
Et fif til andre. Køb jeres kalender til næste år på tilbud midt i december i år og gem dem til næste år. Det var så rart bare at kunne hive dem frem og ikke skulle betale meget dyre domme for dem. 

Glædelig 1. december