min kloge veninde

Jeg har en meget kær veninde som har bosat meget langt væk sammen med hendes skønne familie.
Min kloge veninde har en helt speciel mand, en mand der kan sætte ord på mange tanker, også de tanker der kan være lidt skræmmende.

Min veninde er tilmed meget dygtig til at skrive og skriver tit nogle ting der rører mig dybt. Nedenfor er noget af det hun har skrevet idag:

Vi har valgt at sætte børn i verden, og med det kommer et ansvar....det er os forældre, der skaber grobunden for et eller flere hele liv. Det er så vigtigt, at vi vælger at give vores børn den bedste ballast, for det er barndommen, der skaber livet....det er det, vi gør lige nu og her, der vil være vores børns minder og skabe præsedens for, hvordan de kommer til at leve deres liv....det er ikke "bare" børn, det er liv....og liv leger man ikke med!

Tak fordi du, min gode veninde, er i mit liv og sætter tanker igang i mit lille hovede.

en dejlig fredag morgen

Ihh - det er en god dag idag.

Jeg har hele ugen følt mig lidt som en hængt kat. Jeg har været så træt at jeg ikke følte at en lur på sofaen med Maja ville gøre nogen forskel. Men jo jeg har sovet på sofaen og jeg har været gået tidligt i seng, for jeg ved godt det har været det rigtige at gøre, det har bare ikke helt været nok.

Men idag har Brian haft ungerne til morgen. Han har vækket dem, givet tøj på og kørt dem afsted til morgenmad i Tumlelunden. Brian skulle have bilen på job så det passede perfekt at han kunne have den med.

Det var så DEJLIGT at kunne blive i sengen med Maja og hygge og smugsove til kl 8 og først stå op kl 9. Jeg skulle groft sagt bare være mig selv og tulle rundt i min verden.

Jeg er frisk og nærmest fuld af energi.

Maja sover stadig og jeg tror jeg vil gå ud og begynde på at gøre klar til aftensmad (kartofler, hakkebøffer med bløde løg, salat og snittet spidskål på panden med hvidløg, chili og rød peberfrugt).
Også tror jeg Maja og jeg skal en tur i byen og hente en pakke bagefter og på udkig efter nogle tind til mormor Bente's fødselsdagsgave... Det bliver en FIN gave.

Ihh - det bliver en god dag idag

Søskende kærlighed

Ja billedet siger mere end ord

Et enkelt budskab

Gud! - det rager mig.

Jeg syntes det er et dejligt og rigtigt budskab.
Det kristne budskab det rager mig (på den gode måde).

Stranden

Jeg elsker sommervejr i Danmark

en to tre stor

Lige som jeg sad og nød en lille stund ved siden af min lille sovende Maja slog det mig at hun slet ikke er så lille længere. Hun er lige pludselig blevet stor. Det er som om hun er vokset en hel tøjstørrelse hen over natten.
Jeg er godt klar over at babyer vokser, det er bare som om det går alt for hurtigt med det der vokseri.

Majas barnedåb

Vi havde den dejligste dag i søndags.
Maja var svært SUR i kirken og faldt først til ro efter hun var blevet døbt og jeg fik lullet hende i søvn. Troede ellers vi havde timet søvn og amning perfekt - men snydt.
Vi havde bestilt mad fra vores ynglings cafe/restaurent "for enden af gaden" og vi blev igen meget overrasket over hvor god deres mad er. Jeg er taknemmelig for at vi besluttede os for ikke selv at lave maden.
Vi holdt festen i ungernes nye børnehave, og det var perfekt. Det var legetøj til ungerne og vi voksne kunne sidde på den store terrasse og hygge.
Jeg nåede desværre ikke at tale med hverken det hele eller halve af gæsterne. Det er jeg lidt ked af. Specielt ville jeg gerne have snakket noget mere med min far og hans kone.
Men en DEJLIG dag...

Sovende børn

Der findes næppe noget mere beroligende og dejligt og skønt end sovende børn.
De to store blev puttet uden noget bøvl og brok kl 19 og Maja er lige gået kold. Så egentlig burde jeg sove og nyde de tre timers sammenhængende søvn den første del af natten den oftest bringer.
Jeg ønsker alle en god stund i drømmeland.

Majas fødselsberetning

Fødselsberetning – MAJA.

Terminsdato: 28. april 2012

Fødselsdag: 3. maj 2012

Onsdag den 2. maj vågner jeg op med veer og er temmelig sikker på at ”blob” ville holde aftalen om at komme ud på vores årsdag.

Vi fik taget de sidste billeder af Mille, Malte og maven inden Brian afleverede dem i vuggestue og børnehave. Vi fik ringet til mormor og Lars og bad dem om hente dem og tage dem med på ferie. Og Brian ringede til flyvestationen og sagde han blev hjemme til en kommende fødselsdag.
Dagen gik og veerne kom og gik som det passede dem og blob syntes at have glemt vores aftale.
Den vagthavende jordemoder syntes ikke hun ville løsne hinder for at se om det kunne hjælpe lidt på vej, så vi måtte bare nyde ”fridagen”.

Torsdag den 3. maj tager Brian på arbejde og jeg prøver (lettere utålmodig) at nyde formiddagen uden veer. Jeg går med sommerfugle ned til min planlagte jordemoder tid klokken 13.15 og håber hun på magisk vis kan sætte en fødsel i gang. Jeg får løsnet hinder og min jordemoder fortæller mig at hvis det virker så er blob ude indenfor 24 timer.
Klokken 13.45 går jeg hjemad med forhåbning om at det virker. Der er endnu ikke nogen veer bare håb.
Planen var at når jeg kom hjem ville jeg bage en gang hveder og nyde dem i ro og mag. Da jeg kom hjem gad jeg ikke bage hveder og bad i stedet Brian og at købe nogle med hjem.

15.30 snakkede jeg i telefon med Nina. Veerne var undervejs men de var slet ikke slemme, gjorde ondt eller gav åndedrætsbesvær.

Brian kommer hjem lidt i fire og vi fik lune hveder.

Veerne tager til og Brian tager tid. 17.11 ringer jeg til vagthavende jordemoder og fortæller der er ca. 5 min mellem veerne der varer ca. 30 sek. Jeg vurderer selv på det tidspunkt ud fra de smerter jeg har at vi nok kommer derop stille og roligt om 2 timers tid.
Brian får tømt opvaskemaskinen og støvsuget.

17.30 snakker Brian med farmor og siger der nok mindst er et par timer igen. Jeg ligger på madrassen i stuen og arbejder med veerne der stadig kommer regelmæssigt. Jo jeg har ondt, men slet ikke lige så meget som jeg husker man ”skal” have.

17.51 ringer Brian og siger at NU kommer vi op. Veerne har nærmest fra det ene øjeblik til det andet ændret sig og nu kan jeg virkelig mærke at der er en baby på vej.

Vandet går nærmest lige som jeg har sat mig ind i bilen og benene bliver for alvor klemt sammen. Brian kører pænt gennem rundkørslerne ned til hospitalet, men alligevel syntes jeg bare det både går for hurtigt og for langsomt. Fødende kvinder er ikke nemme at stille tilfredse.

Heldigvis er der plads oppe på p-pladsen ved hovedindgangen. Jeg kæmper mig ud af bilen og vralter fra bilen og ind i gennem forhallen til elevatoren. Undervejs bliver jeg tilbudt støtte og kørestole. Men jeg kan mærke at hvis bare jeg slapper det mindste af i mit underliv så kommer der en baby ud. Der er ingen der skal røre ved mig, jeg skal bare have lov at vralte af sted selv. Brian nævner lige i informationen at de måske skal finde en der kan tørre op efter mig da jeg drypper en del fostervand.

Da vi kommer ud af elevatoren ved fødegangen møder vi vagthavende jordemoder der løber ind efter en jordemoder der kan hjælpe os ind på en stue.

Heldigvis er det den jordemoder der har tilset mig og blob et par gange undervejs i graviditeten. Jeg når ind på stue 10, får fat i badekaret og bukserne af og ud kommer blob klokken såen ca. 18.10.

 Ja, Maja blev født stående og jeg tog selv imod. Det gik stærkt, men det gik rigtig godt.

Vi kommer over på sengen og Brian klipper den lidt korte navlestreng. Det var egentlig lidt en lettelse for så kunne jeg få Maja helt op på brystet og putte hende trygt ind til mig.

Maja tog den hurtige levering flot, men havde det bedst hvis hun blev pakket helt tæt og havde en let hånd på hovedet. Hun spiste hurtigt og lå længe og kiggede på den nye verden. Det er helt fantastisk at svømme hen i et par helt dybblå øjne og bare nyde det nye liv der ligger på ens bryst.

Begge moderkager kommer ud og jeg bliver syet 2 sting der hvor Maja nok har stået og skuret imod med hovedet på vej op til fødegangen. Der var to moderkager. Den Maja har haft glæde af og den som tvilling der er gået til omkring uge 8 skulle have brugt.
Men for at være sikre på at alt er som det skal være, vil de gerne tilbyde os at blive natten over. Det tilbud siger vi ja-tak til, primært fordi så skal vi ikke selv lave morgenmad dagen efter.

Der var en god, hurtig og effektiv fødsel.

Malte 2 år

Malte havde en dejlig fødselsdag.
En helt stille og rolig dag der mindede meget om en helt almindelig dag.

Han vågner glad og frisk og kommer ind til os lidt i 6 og vi hygger og synger fødselsdagssang. Så kommer Mille og så hygger vi lidt mere og synger en sang mere.

Vi kommer i tøjet og det Malte han ser mest frem til er hans morgenmad. Jeg elsker at mine børn er så glade for deres morgenmad.

På bordet står gaven og venter men han ænser den nærmest ikke før Mille bliver for nysgerrig og gerne vil have pakket gaven op.

Malte har fået hans første jagttrofæ. Den fineste plys hjort med blød snude og gevir. Han er meget glad for den og den får et kys hver morgen han kommer ned. Heldigvis har han ikke bedt om at få den med i seng endnu.

I vuggestuen delte han (nok mest Mille) rosiner ud til deres formiddagsmad, der blev sunget fødselsdagssang og pakket gave op.

Vi fik ikke nogen speciel aftensmad og da Malte bare var helt vildt træt holdt vi bare en helt almindelig aften og han kom tidligt i seng.

Det var en dejlig fødselsdag - jeg elsker fødselsdage.

lige om lidt

Ja, lige om lidt er Malte 2 år gammel... jeg indrømmer gerne at jeg ikke helt forstår det.
Klokken er nu lidt over ti om aftenen og det er mørkt udenfor. Det var det også for to år siden, men for to år siden var jeg tyk med Malte og der var kun 4 timer til jeg vågnede med veer. Det er mærkeligt at tænke tilbage på.

Her til aften har jeg fundet flag frem og pakket Maltes gave ind. I køleskabet står der er bolledej så fødselaren kan få nybagte boller til morgenmad - altså hvis han lyster. Der skal meget til at slå havregrøden af pinden.

Jeg glæder mig til at synge fødselsdagssang imorgen tidlig og se ham pakke gaven op...

jeg vil godt have min gode ven

Uhh altså.
I al min iver over den nye børnehave slår det mig hårdt i maven at min lille Mille rigtig mange gange igår sagde "jeg vil godt have min gode ven".
Mille's gode ven er Dicte fra den gamle børnehave. Mille og Dicte var som pot og pande og de legede altid sammen.
Der er ingen tvivl om at Mille savner Dicte, men det er nok (håber jeg) moderen det gør mest ondt på.

Idag spurgte jeg den pædagog der både er Mille's gamle og nye kontakt pædagog om Mille leger ok med de andre børn og om hun har en chance for at danne nye relationer. Lise kunne heldigvis fortælle mig at Mille er super god til at lege, men hun er den mindste pige i gruppen og måske skal holdes lidt mere i hånden end de store piger.

Det lettede mit hjerte, men manner hvor gør det ondt, meget mere end jeg troede, at fjerne Mille fra hende gode ven.

start i den nye børnehave

Jeg lagde kl. 18.15 to trætte, glade, syngende børn i seng.
Det har været en god dag...

Mille: mor må jeg godt snart komme i den nye børnehave igen?
moren: du skal være i den nye børnehave igen imorgen og på fredag og i næste uge og i næste næste uge
Mille: jubiiiiii, det vil jeg gerne. Skal Malte også med?
moren: ja, han skal være der mindst ligeså lang tid som dig
Mille: JUBIIII

Jeg er så glad på mine ungers vegne.
Det har været en god dag