Majas fødselsberetning

Fødselsberetning – MAJA.

Terminsdato: 28. april 2012

Fødselsdag: 3. maj 2012

Onsdag den 2. maj vågner jeg op med veer og er temmelig sikker på at ”blob” ville holde aftalen om at komme ud på vores årsdag.

Vi fik taget de sidste billeder af Mille, Malte og maven inden Brian afleverede dem i vuggestue og børnehave. Vi fik ringet til mormor og Lars og bad dem om hente dem og tage dem med på ferie. Og Brian ringede til flyvestationen og sagde han blev hjemme til en kommende fødselsdag.
Dagen gik og veerne kom og gik som det passede dem og blob syntes at have glemt vores aftale.
Den vagthavende jordemoder syntes ikke hun ville løsne hinder for at se om det kunne hjælpe lidt på vej, så vi måtte bare nyde ”fridagen”.

Torsdag den 3. maj tager Brian på arbejde og jeg prøver (lettere utålmodig) at nyde formiddagen uden veer. Jeg går med sommerfugle ned til min planlagte jordemoder tid klokken 13.15 og håber hun på magisk vis kan sætte en fødsel i gang. Jeg får løsnet hinder og min jordemoder fortæller mig at hvis det virker så er blob ude indenfor 24 timer.
Klokken 13.45 går jeg hjemad med forhåbning om at det virker. Der er endnu ikke nogen veer bare håb.
Planen var at når jeg kom hjem ville jeg bage en gang hveder og nyde dem i ro og mag. Da jeg kom hjem gad jeg ikke bage hveder og bad i stedet Brian og at købe nogle med hjem.

15.30 snakkede jeg i telefon med Nina. Veerne var undervejs men de var slet ikke slemme, gjorde ondt eller gav åndedrætsbesvær.

Brian kommer hjem lidt i fire og vi fik lune hveder.

Veerne tager til og Brian tager tid. 17.11 ringer jeg til vagthavende jordemoder og fortæller der er ca. 5 min mellem veerne der varer ca. 30 sek. Jeg vurderer selv på det tidspunkt ud fra de smerter jeg har at vi nok kommer derop stille og roligt om 2 timers tid.
Brian får tømt opvaskemaskinen og støvsuget.

17.30 snakker Brian med farmor og siger der nok mindst er et par timer igen. Jeg ligger på madrassen i stuen og arbejder med veerne der stadig kommer regelmæssigt. Jo jeg har ondt, men slet ikke lige så meget som jeg husker man ”skal” have.

17.51 ringer Brian og siger at NU kommer vi op. Veerne har nærmest fra det ene øjeblik til det andet ændret sig og nu kan jeg virkelig mærke at der er en baby på vej.

Vandet går nærmest lige som jeg har sat mig ind i bilen og benene bliver for alvor klemt sammen. Brian kører pænt gennem rundkørslerne ned til hospitalet, men alligevel syntes jeg bare det både går for hurtigt og for langsomt. Fødende kvinder er ikke nemme at stille tilfredse.

Heldigvis er der plads oppe på p-pladsen ved hovedindgangen. Jeg kæmper mig ud af bilen og vralter fra bilen og ind i gennem forhallen til elevatoren. Undervejs bliver jeg tilbudt støtte og kørestole. Men jeg kan mærke at hvis bare jeg slapper det mindste af i mit underliv så kommer der en baby ud. Der er ingen der skal røre ved mig, jeg skal bare have lov at vralte af sted selv. Brian nævner lige i informationen at de måske skal finde en der kan tørre op efter mig da jeg drypper en del fostervand.

Da vi kommer ud af elevatoren ved fødegangen møder vi vagthavende jordemoder der løber ind efter en jordemoder der kan hjælpe os ind på en stue.

Heldigvis er det den jordemoder der har tilset mig og blob et par gange undervejs i graviditeten. Jeg når ind på stue 10, får fat i badekaret og bukserne af og ud kommer blob klokken såen ca. 18.10.

 Ja, Maja blev født stående og jeg tog selv imod. Det gik stærkt, men det gik rigtig godt.

Vi kommer over på sengen og Brian klipper den lidt korte navlestreng. Det var egentlig lidt en lettelse for så kunne jeg få Maja helt op på brystet og putte hende trygt ind til mig.

Maja tog den hurtige levering flot, men havde det bedst hvis hun blev pakket helt tæt og havde en let hånd på hovedet. Hun spiste hurtigt og lå længe og kiggede på den nye verden. Det er helt fantastisk at svømme hen i et par helt dybblå øjne og bare nyde det nye liv der ligger på ens bryst.

Begge moderkager kommer ud og jeg bliver syet 2 sting der hvor Maja nok har stået og skuret imod med hovedet på vej op til fødegangen. Der var to moderkager. Den Maja har haft glæde af og den som tvilling der er gået til omkring uge 8 skulle have brugt.
Men for at være sikre på at alt er som det skal være, vil de gerne tilbyde os at blive natten over. Det tilbud siger vi ja-tak til, primært fordi så skal vi ikke selv lave morgenmad dagen efter.

Der var en god, hurtig og effektiv fødsel.