den lille tissemand

Ja... altså... det er jo den der tissemand...

Malte har over en længere periode haft en lille blodplet i sin natteble. Den er ikke ret stor - omkring 5mm i diameter - men altså den skal jo slet ikke være der. At den er der er i sig selv temmelig mærkeligt, men den er der kun om natten og der er endnu mere mærkeligt. For i lægebøgerne står der at enten er der blod eller også er der ikke!

Fredag d. 5 var jeg afsted til læge og videre på sygehuset med Malte. Ved lægen viste tisseprøven klart spor af blod. På sygehuset var Malte super god og leverede ret hurtigt to "midtstråle" urinprøver. De var blanke. Malte var en ren supermand til at få taget blodprøver, men de viste heller ikke noget ualmindeligt.
Tilgengæld kunne lægen høre en lille mislyd på Maltes hjerte. Mange børn har en lille hvislen på hjertet mens de er små og hjerteklapperne ikke er færdigudviklede og de fleste vokser fra lyden. Det er jeg nu også sikker på at Malte han gør (eller det er jeg nød til at tro på).
Lægen sendte os hjem igen efter 6 timers venten, legen, tissen, venten og undersøgelse med den besked at Malte var en dejlig dreng men at vi skulle give lyd hvis han blev ved at have blod i urinen.

Lørdag, søndag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag havde han en lille blodplet i nattebleen. Torsdag ringede jeg op til børneafdelingen for at høre om de evt ville se ham igen. De ville gerne have en natte/morgentissetår så jeg hentede tisseposer og beholdere der skulle afleveres fredag - gerne med indhold.
Brian kom længe ventet hjem torsdag aften og han fik æren af at sætte posen på Malte kl 03.30. Bleen var tør med en lille blodplet. Fredag morgen var posen tom, eller der var en lille blodplet i. Malte tissede på potten og vi tog en urinprøve derfra.
Prøverne blev afleveret og vi gik hjemad og ventede på en telefonopringning med videre information.

Fredag eftermiddag efter vi havde hentet unger i børnehave satte jeg Brian og Malte af på sygehuset (der havde nemlig været blod i urinprøven) for de ville gerne lige have en urinpøve mere og undersøge ham lidt igen. Hans midtstråle prøve var blank, men tilgengæld syntes de hans blodtryk var en lille smule for højt. For højt blodtryk kan skyldes noget med nyrene, som de allerede er obs på pga blodet.
Da natteposen havde været tom for urin, ville de gerne have Malte blev natten over så de kunne lave en prøve under kontrollerede forhold.

Men så det bare sådan at læger og sygeplejesker formår kunsten at kommunikere. For selvom Brian spurgte til urinposen mente sygeplejesken ikke han skulle have den på. Om morgenen havde Malte en lille blodplet i bleen, den ser sygeplejesken men smider bleen ud uden at skrive i journalen at hun har set blodplette. Morgen urinprøven var desuden blank.
Lørdag morgen går uden info, formiddagen går uden info, frokosten går uden info, rengøringsdamen vækker Malte fra sin middagslur, vi rykker for lidt info, den tidlige eftermiddag går... og kl 15 kommer der en læge til stuegang.
Han undre sig over der er blod også ikke blod alligevel. Det virker lidt som om han ikke helt tror på os når vi siger der er blod i hans nattebleer. Ved hans undersøgelse af Malte hører han først ikke mislyden ved hjertet. Brian nævner hvad de andre har hørt også kan han godt høre den alligevel.

Der går lidt tid igen igen og lægen kommer tilbage. Han vil gerne sende Malte afsted til en kardiolog der skal lave en EKG-måling på ham, men han vil ikke fremskynde scanning af urinveje og nyre.

Så nu er vi igen i venteposition omend temmelig meget mere forvirrede end før.

Vi skal til scanning 6. november og en tur på børneambulatoriet 19. november. Hvornår vi skal til EKG med lillemanden ved vi endnu ikke.

Det var en mærkelig weekend der ikke lige blev brugt til det vi egentlig gerne ville. Men sådanne weekender skal der åbenbart være nogle af i vores liv. Søndagen blev mest bare brugt til at hygge, sove, lege og sunde os over lørdagens venten.

Jeg magter ikke lige at læse igennem for tastefejl, så bær over med mig.