tirsdag den 19. november 2013

Valgdag

Jeg kan forestille mig at det ikke kommer bag på så mange hvilken farve min stemme den har - den er RØD.
Brian og jeg har aftalt, at vi tager børnene med til stemmeboksene i Tinghallen i eftermiddag når Brian er kommet hjem fra job. Så nu håber jeg ikke køerne er for lange og at børnene er for trætte til at stille gode spørgsmål om hvad vi laver der og lytte til de forhåbentlig gode svar Brian og jeg kan komme med. 

Jeg sad igår aftes og fandt frem til hvilke to kandidater der skal have min stemme. Begge stemmer går til to unge mandlige SF'ere. Michael Holm bor i sydbyen her i Viborg og jeg kan godt lide tanken om at det er lokalt og ungt og med hjertet på rette sted - han får min stemme til kommunalvalget. Jakob Isøe Klærke er medicinstuderende og genopstiller til regionsrådet.

Og når krydset er sat så er det jo bare at håbe på at de kommer ind og kan gøre mig glad. 




søndag den 17. november 2013

syge børn

Vi er så uheldige at have tre syge børn herhjemme.

Maja har været hjemme og sløj siden onsdag. Hun er ramt af feber  og snot - det man vist kalder for influenza.
Mille er desværre blevet smittet med "kast-op" syge. Fredag kastede hun op tre gange og legede ellers fint. Lørdag var hun i svømmehal med kusine Anna Matilde og ellers mest bare til sofa-hygge. Lørdag aften, efter hun var faldet i søvn vågnede hun og havde ondt overalt som hun selv beskrev det, men mest i øret og halsen, så sov i stuen med mig efter at have fået lidt panodil og to godnathistorier. Idag søndag har hun været nogenlunde frisk men ville gerne i seng kl 18 og faldt i søvn med det samme.
Malte har feber og hoster og snotter og har øjenbetændelse (eller det tror jeg temmelig sikkert det er). Han er heldigvis god til at sove når han er syg, men vil helst bare være i fred og putte under dynen. Her til aften har han for første gang i et års tid fået hans "puster" med astmamedicin. Det hjalp lidt og nu er det ham der ligger på sengen i stuen og sover.

I bonus til de syge børn skal det så lige nævnes at Brian og Farmor kastede op fredag aften og var sløje hele lørdagen. Jeg selv er næsten gået fri, jeg er kun snottet og træt.

Så planen er nu, at jeg skal have fat i doktormanden imorgen tidlig så Malte kan få lyttet på lungerne og ungerne kan få lidt chloramphenicol til øjnene og ellers skal vi bare have endnu en sygedag hjemme.

søndag den 27. oktober 2013

Søndags-skøn-sang og lækkert hår

Jeg har idag allernådigst fået lov til at flette en franskfletning i nakken på Mille og lave en sløjfe på toppen. Af at være en førstegangsmodel, er jeg selv ok tilfreds. Og Mille er i følge eget udsagn: FLOT.

Og sangen hun synger er ikke helt ligeså spændende som den hun sang lige inden, den handlede både om søde politibiler, gode venner, spil og gemmelege.

God søndag til folket derude.

søndag den 20. oktober 2013

Vi laver bil

Risengrød giver glade maver og nu bliver der lavet bil. 
Jeg bliver helt glad indeni når mine dejlige unger er så gode til at lege sammen. 



lørdag den 5. oktober 2013

græskar lygter

Vi har besøg af Karsten, Anna Matilde og Ella Marie og vi nyder det.
Karsten havde 4 græskar med i håbet om at ungerne gad være med til at lave dem til fine lygter. De mistede dog hurtigt interessen, men det gjorde forældrene ikke. Så nu har vi fire flotte lygter stående på terrassen.











4. oktober var international kanelsnegledag

Når der ligefrem er noget så fantastisk som en dag dedikeret til kanelsnegle, så skal det da fejres.
Jeg har tilsyneladende på et tidspunkt læst om dagen og syntes at den var så lækkert at det måtte have en plads i min kalender. Så da jeg kiggede på min telefon i torsdags stod der den fineste lille hilsen til mig selv om at jeg skulle huske at bage snegle imorgen - altså fredag.
Hele torsdag aften sad jeg og forelskede mig i den ene lækre opskrift på snegle efter den anden, ja jeg fandt også nogle svenske der måtte prøves af. Egentlig er det jo en svensk tradition, men jeg syntes bestemt også den skal have sin plads her i Danmark.

Jeg endte med at bage 4 forskellige slags snegle (eller snurra) og heldigvis var der nogle fædre i Tumlelunden der lavede sandkasse der kunne spise en del af dem.

De første snegle der kom ud af ovnen, blev lavet efter den klassisk udgave af snegleopskrift der bare altid virker - nemlig den fra "god mad let at lave".
De næste der kom ud var med marcipan-kanel-fyld - MUMS... der er så meget ikke sidste gang jeg har lavet den slags fyld (http://www.louiogbearnaisen.dk/2013/03/kanelsnurrer-med-marcipan-guide-sadan-snurrer-du-kanelsnurrer.html#comment-16444).
Tredje omgang var en kanelsneglekage - en snasket udgave uden tørre kanter. Den blev godkendt idag, hvor kanterne stadig var lækre. Men næste gang skal den nydes samme dag som den bliver bagt (http://sesamsesam.com/hjem/kanelsnegle).
Den sidste gang snurra var lavet på æblejuice og den var æbler i fyldet. Det er ikke sådan helt rigtigt, men de er gode friske på en ny og ikke så fedtet og klæbrig tung måde (http://hembakningsradet.se/rcp_main.php?recipeID=792).

Men ærligt, så fik jeg ikke meget andet kanelsnegle at spise igår, og i længden er det nok ikke den mest ernæringsmæssige korrekte føde. Men det smagte godt og jeg gør det gerne igen om et år.








fredag den 4. oktober 2013

Et skab som skal være lilla

Det er som om legetøjet det formere sig og vokser til lidt uoverskuelige mængder hjemme hos os. 
Men efter de kære børn har fået deres eget værelse vil Mille gerne bruge det mere når hun har venner med hjem. Derfor skal Mille have nogle af hendes pigeting på værelset, men de skal gemmes lidt væk fra små pillefingre. 
Til dette formål har vi købt et lille skab som kan stå under hendes seng. Men skabet skal selvsagt være lilla også må det jo males efter alle kunstens regler. 


Skabet er endnu ikke helt færdigt, men det er på vej. Målet er at det bliver lilla udenpå og hvidt indeni. Men ting tager tid hjemme hos os - og heldigvis har Mille god tålmodighed