13. december

Luciadag.

Mille vågnede kl. 5 fordi hun var så spændt i maven at hun ikke kunne sover mere.
Men hvor kan jeg godt forstå hende. Det er da stort at skulle gå sit første luciaoptog og tilmed være luciabrud. Det er ingen hemmelighed blandt os voksne at jeg er skide-misundelig på hende. Jeg tror nemlig aldrig jeg har gået luciabrud selvom jeg engang både havde langt og lyst hår.

Nissen havde helt med vilje ikke været på natte-løjer. Jeg tænkte at sommerfugle over lucia var rigeligt til Mille. Mille blev klædt i hvidt og kunne næsten ikke spise noget morgenmad og var ellers bare helt klar på at komme så hurtigt som så muligt ud af døren og afsted i Tumlelunden.

                 

Vi sad mange spændte forældre og bedsteforældre. Om jeg var den eneste der kæmpede lidt med tårene ved jeg ikke, men jeg klarede den, og ellers havde jeg kunne undskylde mig stort med at jeg jo er gravid og har hormoner udenpå tøjet. De var SÅ gode og der blev virkelig sunget igennem.

Mine fotografiske evner rakte desværre ikke ret langt, så billederne er ikke ret gode, men de er der.

Efter turen frem og tilbage i børnehave og vuggestue med lucialys var der kaffe, luciaboller og hygge i spiselunden. Jeg elsker forældrehygge i Tumlelunden. Heldigvis er der en del troldehullerikker der har mindre søskende, så de bliver ligesom os efter sommerferien og skolestart.

Det var også idag at Mille fik troldehullerikkernes drille-jule-mus Julius med hjem. Om det var Mille eller mig der syntes det var mest hyggelig kan jeg ikke sige. 

Julius startede weekenden med at tage med Mille til gymnastik og få nogle gode hoppeture på airtracken.

Julius blev også forkælet med kiks og marcipan. Marcipanen kom på mystisk vis ikke ned i dejen til luciabollerne der skulle koldhæve til lørdag morgen. Der er jo det med juledrillemus at hvis ikke man forkæler dem lidt, så driller de bare endnu mere.

Vi fik også besøg af onkel Martin der havde en forsinket fødselsdagsgave med til Mille. Et legehus af pap man må tegne på. Der er et HIT.