lørdag den 3. maj 2014

Maja 2 år

HIP HIP HURRA... min lille Maja er pludselig blevet stor. Der er fuld skrald på fis og ballade og hun ved nøjagtig hvordan hun skal trykke på de rigtige taster, både for at få SMIL og måske også drille Mille og Malte lidt.
Lige så meget fart hun havde på ud i livet ved sin fødsel, lige så meget fart har hun på nu. Det som de store kan, det vil hun også kunne, og hun kæmper vildt for at følge med. Hun kravler op i ribben i stuen, slår "kolbøtter" på madrassen i stuen, kravler op i legetårnet i haven og rutcher ned. Hun er lige to skridt foran det jeg tænker hun er, eller lige lidt højere oppe end jeg troede hun kunne klatre.
Hun kommer frem i livet med fuld fart og det kræver nogen gange at jeg tager en meget dyb indånding og stoler på at hun selv finder grænsen for hvad hun kan. Og 7-9-13 er hun endnu ikke kommer til skade.

Hun blev vækket med flag og sang og havde en fest med at pakke gaver ud og spise fødselsdagskage.

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar