torsdag den 21. august 2014

En torsdag morgen

Lige nu sidder jeg i bilen, klokken er 8.45 og Mona snorker i autostolen ved siden af mig.
Jeg selv har haft en morgen med en god afslutning. Maja vækkede os andre 5.30 og brugte tiden indtil klokken 6 på at kalde på sin dyne, kravle på mig eller snakke med Mona (der egentlig helst ville vågne i fred og ro). 
Klokken 6 finder vi bamse og kylling frem på telefonen og kommer i tøjet og er nede og klar til morgenmad kl 6.30. Alle er glade og ved at menuen er boller fra fryseren der skal ristes eller havregrød. 
Vi kommer ud af døren i gid tid og er på skolen 7.40. Mille bliver afleveret glad og smilende af alle os andre. 
På vej ind i bilen skal Malte lige teste hvor meget han må drille Maja inden jeg siger stop. Han kommer ud af bilen igen og kravler selv ind efter kort tid hvor han igen har lyst til at være gode venner. 
I Tumlelunden går det helt galt for Maja. Hendes verden vælter da jeg ikke vil bære hende op af trapperne og hun sætter sig på tredje trappetrin og skriger. Jeg når at hjælpe Malte i garderoben og aflevere ham hos alferne. Jeg er ude ved Maja ofte og spørge om hun kommer op, uden held. Efter 5-10 min går jeg ned og vil holde i hånden (igen). Men hun bliver så arrig at hun for overbalance og skvatter og ligger på maven med hovedet ned af trappen. Hun bliver samlet op og båret op i garderoben hvor vi sammen bruger 5 min på at hikse af og tage sandaler af. Bagefter bruger vi endnu 5 min på sofaen i vuggestuen til at putte og falde mere til ro. Pludselig rejser hun sig op og går ud for at bytte strømperne til nogle tørre (de var blevet lidt våde da hun gik gennem vandpytten med sandaler) og arket med billederne af alle vuggestuebørnene. 
Tjo, det var en lang og hård aflevering af Maja. Men den endte godt og med tørre øjne og smil. 
Så, nu sidder jeg lige her i bilen og nyder roen. Omlidt henter jeg avisen og vil læse den her i bilen inden Mona og jeg skal i mødregruppe. For bliver jeg i bilen behøver jeg ikke flytte Mona også sover hun måske lidt længere. 

1 kommentar:

  1. åh, hvor er det dog rart det ikke kun er mig der kan have det sådan :-D Hvor ser hun dog sød ud, med huen helt nede over øjnene!

    SvarSlet